Om min blog

Jeg hedder Ellen og er en gæv jysk pige på små 24 somre, der er flygtet fra det mørke Vestjylland og nu er fastsat i København, nærmere bestemt det skønne Nørrebro. Her læser jeg film –og medievidenskab samtidig med at jeg deltager i et hav af forskellige projekter, både som arbejdende men også som frivillig. Jeg er går meget op i kultur i alle mulige afskygninger hvilket også er det som denne blog vil gå ud på.

Jeg har lige siden jeg var lille gået meget op kultur, hvor det primært har været film der har tiltrukket mig. Jeg startede i en meget tidlig alder med at se kunstneriske film og efter min mor for første gang tog mig med i teater er jeg også blevet ramt af scenefeber hvor jeg tit tager til forestillinger inde på de forskellige teatre hvor det er alt fra almindelige skuespil til balletforestillinger på Det Kongelige Teater der fanger min interesse. Mine interesser spænder sig alt fra de områder til nutidige film og selvfølgeligt også musik, hvor jeg hører en bred vifte af musik, lige fra klassiske stykker til de nyeste trends inden for klassisk musik, indie, rock osv.

Jeg vil her på min blog komme med mine anbefalinger og oplevelser med kultur i København, resten af Danmark og selvfølgeligt også verdensspændende. Jeg vil komme med mine oplevelser fra forskellige forestillinger jeg har været til og som jeg har hørt og om skrive om de forskellige film jeg ser og kan anbefale eller hvorfor jeg ikke kan anbefale dem. Der vil komme artikler om alt inden for kultur, men også en del om mit eget privatliv da denne blog er en blanding af begge ting. Jeg håber at I vil give input til mine indlæg og gerne med forslag til hvad jeg skal skrive om.