Ferietanker

Jeg elsker at dagdrømme og det er også noget jeg tit tager mig selv i. Nogle gange kan det komme til at tage lidt for meget af min tid når jeg pludseligt har forvildet mig hen i tankernes paradis. Nogle gange er det dog også godt og især den seneste uge har drømmene fået lov til at flyde løs. Jeg har været i gang med at finde ud af hvordan min ferie skal bruges. Jeg plejer at tage til udlandet sammen med min veninde, Mette. Det tror jeg også bliver planen i år, vi har dog ikke planlagt hvor vi skal tage hen endnu.

Vi har overvejet flere gange om vi skal tage turen uden for Europa og gøre det hele ekstreme med fx Thailand eller Filippinerne. Desværre er det ikke sikkert at jeg kan få fri så mange uger, det ved jeg først om et par dage. Vi har dog kigget på alternativer hvor steder som Italien, Kroatien og Portugal har været langt oppe på listen. Mine dagdrømme har også ført til at jeg har været lidt rundt på nettet og kigge på de forskellige lande og fundet en masse lækre steder vi kan tage til. Jeg vil selvfølgeligt gerne et sted hen hvor jeg kan opleve noget kultur og har også haft kig på Berlin igen, men føler måske at jeg har set det nok gange selvom det er en by i fuld udvikling. Jeg er stadigvæk i syv sind over hvad jeg skal vælge og tager meget gerne imod forslag fra jer derude.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *