Rengøring og musik udenfor

I dag har den stået på store rengøringsdag sammen med mine to skønne rumboer. Det lyder lidt mærkeligt, men vi har det altid mega sjovt når vi skal i gang med rengøring i hytten. Det var også tiltrængt så det var lækkert at få gennemført og bare en bonus at vi kunne formå at få en god dag ud af det. Vi startede tidligt og med god koordination samt gåpåmod var vi faktisk allerede færdige med alt det vi skulle hen på formiddagen. Vi valgte at fejre hvor gode vi var med at par glas rødvin og øl udenfor. Den nye terrasse til bygningen er snart helt færdig og da der ikke var håndværkere på den i dag besluttede vi os for at tage et sæt stole samt et faldefærdigt bord med ud og sidde og hygge derude. Vi var ikke de eneste der havde fået den gode plan og vi blev mødt af de jævnaldrende naboer som valgte at tage del i vores lille fest.

Det var super hyggeligt og også sjovt endnu engang at have noget samvær sammen med naboerne, noget jeg mener er vigtigt at have når man bor så tæt. Samtidig blev det også lidt praktisk da jeg lige kunne få naboernes bedømmelse af det sæt havemøbler jeg havde fundet frem til. De var positivt overraskede, så nu skal jeg bare lige vende den med de sidste naboer og få bestilt og sat op når terrassen er helt klar til at blive indtaget.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *